Læs mere om Bell'ItaliaHvem er vi?Læs vores artiklerVil du annoncere?

 

Paven – Pavevalg i Vatikanet

 

Pave Johannes Paulus II afsluttede sin rejse rundt i verden og døde lørdag aften 2. april 2005 i Rom. Med sine 84 år nåede han sit livs ende. Hans liv blev en spændende rejse fra fodboldspiller og skuespiller i Polen og efter krigen til Italien på præste kollegie til den mest magtfulde position i den katolske kirke siddende på Skt. Peters stol. Men hvem er paven egentlig? Hvordan vælges Paven?

 

Når en pave dør, går hans nærmeste assistent, til hans dødsleje og med en symbolsk handling ophæver han pavens pavelige status og genindsætter ham som almindeligt menneske. Et klæde bliver lagt over hans hoved og hans borgerlige navn bliver sagt tre gange med Johannes Paulus II: ”Karol, Karol, Karol", hermed sikrer man at han er død og men ophæver hans guddommelige status så han overgår til himmerriget som en person og ikke som pave.

 

Nu går det store spil i gang med at finde en ny pave. Det så kaldte ”Konklav”.  Ordet kommer af Cum Clave (con chiave) – med nøgler – altså bag lås og slå. Kardinalerne bliver nemlig låst inde, isoleret fra omverdenen når der skal vælges en pave. 

Ni dage efter pavens død samles alle 123 kardinaler i Vatikanet, de indkvarteres i ”Casa Santa Maria” og så begynder de intense forhandlinger om hvem der skal være pave. Kardinalerne holder daglige møder i Det Sixtinske Kapel, og det er herfra at hele verden venter på, at den hvide røg, der symboliserer at en ny pave er blevet valgt skal stige op. Tre gange om dagen foretager de afstemninger indtil der er flertal for hvem der skal overtage den vigtige position. Den sorte røg betyder at man endnu ikke har fundet en pave, og i tidligere tider afbrændte man lidt våd halm, der giver sort røg, og ved enighed tør halm, der giver hvid røg. I disse moderne tider er man dog overgået til kemiske hjælpemidler for at frembringe den rigtige farve røg.

 

Tidligere var det sådan at der skulle 2/3-dele af kardinalerne være enige om hvem der skulle være pave, og det kunne tage evigheder, nu har man indført at man med halvdelen af stemmerne kan vælge en pave. I middelalderen blev man så træt af disse langvarige konklaver at man besluttede sig for at kardinalerne kun fik vand og brød og ikke luksuriøse middage, og herefter fik man en noget hurtigere beslutningsproces. Men i dag er man tilbage til god mad, og god indkvartering.  

 

Den nuværende pave er af mange beskrevet som værende reaktionær og konservativ. Men ser man på Den Katolske Kirke som en stor supertanker så har et sådant skib en meget stor venderadius, og en religion skifter ikke meninger som et politisk parti. Er der nogle af os der stiller spørgsmål til Hinduismens eller Buddhismens evne til at følge med tiden? Nej, det er der ikke, for her har vi ikke nogen lederskikkelse. Og måske derfor mener nogen at Den Katolske Kirke skal kunne manøvrere sig rundt i et moderne samfund og være politisk korrekte. Men en ting er sikkert den siddende pave har ikke rokket kirken så meget som mange har håbet på, han har ikke givet tilladelse til brug af kondomer og p-piller, og han har indsat de fleste kardinaler der er siddende i dag, og derfor er der stor sandsynlighed for at hans linje vil fortsætte.

 

Hele Pavemagten er bygget på Kristus ord: ”Tu est Petrus et super hanc petram aedificabo ecclesian meam tibi dabo claves regni caelorum” (Du er Peter og på den klippe vil jeg  min kirke og jeg giver dig Himmerrigets nøgler). Matt. 16:18. Denne inskription genfindes kuplen i Peterskirken på båndet lige under kuplen - se fotoet.

 

Katolikkerne ser altså Paven som guds eftertræder på jorden. Disciplen Peter blev af Jesus udnævnt til at være hans efterfølger og denne magt er gået igen i form af Paven, og den Katolske kirke har haft hovedsæde i Rom og Vatikanet lige siden, kun afbrudt af en kort periode på 70 år hvor Paverne sad i Avignon i Frankrig. Set i lyset af længden af paven som institution er det jo blot en kort stund. Nøglemagten som man også kalder pavestolen er også afbilledet i pavens insignia af de to nøgler der ligger over kors.

                                                            

Selv har jeg været så heldig at møde Hans Hellighed. Det var en fantastisk oplevelse, selv for en dansker der ikke regner sig for at være troende. På billedet ses pave Johannes Paulus i foråret 1994 med undertegnede i hånden. Han kiggede spørgende på mig og jeg sagde: "Ma... sono danese", (jeg er dansk), som en undskyldning for at jeg ikke var lyrisk opstemt, han svarede til min overraskelse på dansk: "Nå, du er dansk!" og da jeg forbløffet sagde: "Ja!" sagde han "Det er godt!" og velsignede mig derefter. En fantastisk mand med en utrolig karisma, gav mig på ganske få sekunder en oplevelse for livet. Hans blik, hans nærvær og tilstedeværelse er fantastisk. Her ses vores ene møde og paven er i gang med: "Det er godt!".

 

 

Der er ingen tvivl om at Johannes Paulus II, Karol Woytola går over i historien som en af de store paver.